Ingen kan tage demokratiet for givet
Man behøver ikke kigge langt efter tegn på, at demokratiet er under pres. Det gælder ikke bare i verden omkring os, men også herhjemme.
Det er blevet stadig tydeligere, at ingen kan tage et stærkt demokrati for givet. Folkestyret skal både forsvares, forstærkes og fornyes til at kunne håndtere nye udfordringer.
Vores formål er at støtte udvikling, formidling og debat om forslag, som kan fremme dansk demokrati, herunder styrke borgernes deltagelse i samfundets styring.
Et arbejdende fællesskab
Foreningen er stiftet i november 2025 af en bred kreds af engagerede borgere med erfaringer fra det politiske liv, foreningslivet, privat og offentlig ledelse, embedsapparatet og forskningen.
Vedtægter for Forum for fremtidens folkestyre
Foreningens arbejde koordineres af en valgt bestyrelse med Jacob Andersen som formand.
Vi er blandt andet optaget af forslag, der kan:
- bruges til at inddrage borgere i samfundets styring på nye måder
- styrke folkevalgtes indflydelse på samfundets styring
- øge befolkningens tillid til demokratiske beslutninger
- sikre en mere lige adgang til at påvirke samfundets udvikling
- bidrage til at de politiske partier får en relevant plads i fremtidens folkestyre
- give borgernes større viden om og bedre redskaber til at deltage i demokratiske processer
- fremme medier herunder sociale medier for oplysning og debat om samfundets fælles forhold
- give borgerne bedre indsigt i og mere indflydelse på danske holdninger i internationale sammenhænge.